Cremer og Olier

Cremer og olier

AFRODITEOLIEN 


Er en olie, der gør livet lettere og mere sikkert for kvinder.


Afroditeolien er en meget blid olie til kvinders intimområde, som med sine udvalgte æteriske olier beskytter slimhinden i vagina mod udefrakommende bakterier og svampe og som bevarer fugtigheden. 

Den kan anvendes dagligt eller efter behov.

Den kan ligeledes anvendes som glidecreme i en snæver vending, hvis ikke du har en økologisk kokosolie eller joobaolie ved hånden, som jeg vil anbefale:) 


Olien tilføres slimhindens overflade ved et pift med sprayen eller pågnides.


Skal holdes væk fra solens stråler.

 

Nr 1 REBUILD


er en smertedæmpende og cirkulationsstyrkende koldcreme spray, der virker ind på muskel- og ledsmerter med en antiinflammatorisk, dybdegående og langtidsvirkende effekt.

Cremen dæmper ”uro” i benene og afhjælpe hævelser på kroppen.


Rebuild består af kokosolie og aloe vera gel og den rummer en række æteriske olier som sænker inflammatoriske processer og som styrker kredsløbet.

Koldcremen indeholder CBD som en ekstra smertestillende faktor.


Rebuild er en drøj creme; en ærtestor dråbe er nok til at fugte hænderne. 

Anvendes direkte på smertefeltet morgen og aften eller efter behov. Max hver 4. time.

Cremen holder sig bedst på køl og skal holdes udenfor solens stråler.



Nr 1 REBUILD  SPRAY


Er baseret på aloe vera juice og tilføjet en lille del kokosolie, for at give det flydende element lidt fylde.

Sprayen er med sit øvrige indhold identisk med Rebuild koldspray og har derfor den samme effekt på kroppen.


Rebuild spray er god til behårede områder, da den blot skal duppes på, på områder hvor det er svært at nå eller til meget følsomme smerteområder.

Holder sig bedst på køl og skal holdes udenfor solens stråler.


Omrystes grundigt før brug.

Nr 2 RESET


er en ansigtscreme der hydrerer den sarte ansigtshud med en cellestyrkende og udglattende virkning.

Cremen fremmer hudens glans og rene look samt blødgør huden.


Reset indeholder vand, basisolier, voks, glycerin, aloe vera, urteekstrakter, E-vitamin samt CBD, der ligesom de æteriske olier har en healende effekt på huden.

Cremen indeholder en vifte af æteriske olier, blandt andet Benzoe og Helicrysum, som begge er er celleopbyggende og cellefornyende.


Reset er drøj og optages hurtigt. En mandelstor mængde er nok til ansigt og hals, lidt mere, hvis brystfladen medtages.

Kan påsmøres før sengetid og kan bruges som dagcreme. 


Reset skal holdes udenfor solens stråler.

Nr 3 RELIEF

er en creme, der både kan anvendes som en hydrerende ansigtscreme og som en dæmper af kroppens hormonelle stressniveau.

Cremens indhold af æteriske olier har blandt andet fokus på at sænke Cortisolmængden i kroppen og dermed lindre muskulaturens anspændthed. Den kan med fordel smøres over binyrerne (på ryggen over nyrerne), rundt i kraniekanten og på håndleddet, hvor karrene ligger lige under huden. Cremen kan ligeledes masseres ind på ryggen til at fremme den beroligende effekt på kroppen.


Relief indeholder vand, basisolier, voks, glycerin og stearin, hyaluronolie, aloe vera, urteekstrakter og E-vitaminolie.

Indeholder en vifte af æteriske olier, bland andet ylang ylang og rose absolu, som med deres stressreducerende og beroligende virkning er centrale for cremens effekt.


Cremen er silkeblød og samtidig drøj, hvor en ærtestor mængde er nok til midt ryg over binyrerne. Cremen kan bruges forebyggende såvel som healende. Den er god som dag- og aftencreme og kan give ro til nattens søvn.


Relief skal holdes udenfor solens stråler.

Folkersund
Bymandsvej 34
8200 Aarhus N
Denmark

Privacy policy

OK