De æteriske olier (ÆO), som jeg anvender i Folkersund cremerne, er alle udtræk fra naturens kilder og jeg arbejder til stadighed på at finde de kvalitativt sikreste certificerede producenter; og helst økologiske.
Kun med den ægte vare kan du opnå den ønskede effekt.
Det fascinerende ved de ægte ÆO er, at de ikke kun dufter skønt, men de arbejder, hvor der er brug for dem, når man smører dem på huden. Eksempelvis trænger Lemongrass ned i muskellaget eller ind i leddene, hvor en inflammationsproces er aktiv, og sænker aktiviteten og dermed smerten. Ikke nok med det. Olien fremmer også cellernes funktionsniveau, så de bliver bedre rustede mod en eventuel ny inflammation.
På samme vis arbejder Ylang Ylang sig ned i huden og karrene og sænker stresshormonet Cortisol, hvor kroppen ikke selv er i stand dertil og Benzoe har en opbyggende effekt på cellerne og samarbejder derfor godt med hudens collagener.
ÆO besidder hver især en særlig effekt og forskellige sammensætninger virker ikke blot sideordnet, men de samarbejder og skaber en synergieffekt i din krop og individuelt for den enkelte person. Olierne giver med andre ord en forskellig effekt fra person til person.
Som en positiv "bieffekt" er olierne velduftende med hver deres unikke bouquet og de møder dig som din personlige sensoriske oplevelse.
Nogle bruger en æterisk olie direkte på huden eller tungen og det vil jeg fraråde. De er stærkt koncentrerede og de kan faktisk være farlige at indtage i ren form. De skal opløses i andre olier eller i væsker, som kan blande sig med dem og en rettesnor er, at de må fylde op til 2% i en opløsning.
Ja, man skal vide, hvad man har med at gøre, for at det fungerer godt, sundt og hensigtsmæssigt. Det er netop hensigten med Folkersund cremerne og de supplerer rigtig godt andre nyheder om sundhedsfremme og forebyggelse, som jeg vil tage op løbende.