Nyhedsbrev 6.7.22

Vidste du at .. nyhedsbrev 6.7.22


Vidste du, at æteriske olier har været brugt i kosmetikindustrien i århundreder?

Og den dag i dag danner grundlag for de skønneste dufte, du møder!

 

De æteriske olier (ÆO), som jeg anvender i Folkersund cremerne er alle udtræk fra naturens kilder og jeg arbejder til stadighed på at finde de kvalitativt sikreste certificerede producenter; og helst økologiske. Kun med den ægte vare kan du opnå den ønskede effekt.

 

Det fascinerende ved ÆO er, at de arbejder, hvor der er brug for dem, når man smører dem på huden. Eksempelvis trænger Lemongrass ned i muskellaget eller ind i leddene, hvor en inflammationsproces er aktiv, og sænker aktiviteten og dermed smerten. Ikke nok med det. Olien fremmer også cellernes funktionsniveau, så de bliver bedre rustede mod en eventuel ny inflammation.

På samme vis arbejder Ylang Ylang sig ned i huden og karrene og sænker stresshormonet Cortisol, hvor kroppen ikke selv er i stand dertil og Benzoe har en opbyggende effekt på cellerne og samarbejder derfor godt med hudens collagener.

ÆO besidder hver især en særlig effekt og forskellige sammensætninger virker ikke blot sideordnet, men de samarbejder og skaber en synergieffekt i din krop og individuelt på den enkelte person. Der er med andre ord ikke nødvendigvis samme effekt af olierne fra person til person.

Som en positiv "bieffekt" er olierne velduftende med hver deres unikke bouquet og de møder dig via din personlige sensoriske oplevelse. 


Nogle bruger olierne direkte på huden eller tungen og det vil jeg fraråde. De er stærkt koncentrerede og de kan faktisk være farlige at indtage i ren form. De skal opløses i andre olier eller i væsker, som kan blande sig med dem og en rettesnor er, at de må fylde op til 2% i en opløsning.

Der foreligger en del forskningslitteratur om ÆO og jeg ønsker at vise, hvorledes de arbejder for dig via din hud, vejrtrækning og som indtag.

Ja, man skal vide, hvad man har med at gøre, for at det fungerer godt og sundt.

 

I den kommende tid vil jeg præsentere forskellige sammensætninger af ÆO og du får hver gang en nærmere beskrivelse af det emne, jeg tager op. Har du brug for den specifikke olieblanding, jeg fortæller om, vil du til den tid kunne bestille den i min webshop.

Jeg vil varsko dig i mine nyhedsbreve og som tidligere nævnt, så kommer brevene med mindst en måneds mellemrum, med mindre der er noget særligt på færde!

 

Indtil vi ses igen ønsker jeg dig den dejligste sommerJ